HAVDE VI KENDT BUSKAS HISTORIE OG VIDST HVAD VI GIK IND TIL HAVDE VI NOK ALDRIG KØBT BUSKA.

Vi faldt pladask for Buska, da vi så hende første gang, i maj 1993, hun var lille 1.24 og tyk, hun folede 1 mdr. senere og fik Bibi fra Højtoften, som nu står på Stald Stoubjerg.
Vi skulle bruge en hest til datterens konfirmation i 1995, vi havde ikke råd til en hest, Buska var 14 år og havde føl i maven, så vi købte hende uden føllet og med aftale om at sælger måtte få et føl mere på hende, vi skulle jo først bruge hende 2 år efter.
Vi kom tit op til Buska, men vi kunne ikke rigtig lokke Louise til at ride på hende, der var for mange heste der var mere spændende, så vi besluttede at fortælle Louise at Buska kunne blive hendes konfimationsgave og hun selv måtte vælge om vi skulle sælge hende eller tage hende hjem.
Louise valgte at få hende hjem.

Ja køn var hun ikke, men vi faldt for hende med det samme.

BUSKA KOM HJEM

Da Buska kom hjem viste det sig hurtigt at hun, kun var saddelvant og nok aldrig var tilredet. Men Louise ville ride hende og det lykkedes.
Jeg begyndte at forske i hendes livshistorie og den var meget spændende for os, men havde sandelig ikke været det for Buska.

Buska og Prinsessa f. Højtoften kom hjem til Sejs, Prinsessa kun til hun kunne vænnes fra

BUSKA fra Island til Danmark

Buska er født i 1979 hos Kjartan Georgsson, Ólafsvöllum, Árn Island. efter hvad jeg har fået oplyst avlede han heste, til kød produktion og tappede blod fra hopperne, for at sælge det ???.
ved ankomsten til Danmark hed hun Litla Jørp.

En dansk pige var på Island og blev bedt om at finde 8 gode avlshopper, som skulle til Danmark, hun fandt 8 hopper der avlede godt.

Her er historien om deres vej til Danmark.
 taget fra TØLT september 1987.
Lykken er at få en hest fra Island - men hvordan?

Da vi i foråret. efter mange og svære overvejelser. besluttede tilsammen at importere 8 hopper fra Island, vil vi gerne fortælle om vore genvordigheder i denne forbindelse. Det er vores opfattelse. at adskillige islandshestefolk er helt uvidende om den tortur, vi kan udsætte vore dejlige dyr for, når vi lader dem transportere herned med skib. Ved at overlade alt det "vigtige og komplicerede" til SIS (som annoncerede med skibstransport i Tølt marts 1987) troede vi, at vore heste var i endog meget kompetente hænder. Vi fik at vide, at hestene stod i bokse. blev fodret med godt hø og var under kvalificeret overvågning på hele rejsen. Da vi. som alle andre danskere med islandsheste. havde den overbevisning, at 1) islændinge ved mere end vi, 2) kan mere end vi og 3) holder lige så meget af deres heste. som vi gør, overlod vi trygt transporten af vore ifolede hopper til SIS.

Endelig oprandt den store dag, hvor hestene efter 6 dages sejlads skulle være i Esbjerg. Vi kører til stedet, hvor skibet skulle ligge. Foran os ligger ikke som forventet et stort flot transportskib. men en lille elendig træpram, som til forveksling ligner en skude, der er chartret i Hong Kong med det formål at transportere bådflygtninge på det Kinesiske Hav. Der var hverken exportstalde, indhegning eller nogen form for foranstaltninger i forbindelse med udlosningen. Til den ene side var åben kaj med ca. 4 meter lodret ned til vandet, og til den anden side forsøgte vi med lastbiler og trailere at lave en interimistisk fangefold. Det gik meget stærkt med udlosningen. Hestene kom fra det mørke og varme lastrum og blev jaget ud på en ca. 75 cm bred rampe, der førte ned til kajen. De blev selvfølgelig blændet ved det pludselige møde med solen og gik i panik. Dyrlægen ved foden af rampen, som skulle visitere hestene, havde ca. 1 sekund pr. hest, som han brugte til at kontrollere de klippede numre. De såkaldte "kompetente" hestepassere, som var hyret som mandskab, og som iøvrigt havde mest erfaring med kreaturer, holdt sig grinende på afstand og interesserede sig kun for at få losset så hurtigt som muligt, så skibet kunne komme videre.

 

På et tidspunkt sprang en mindre flok ud på kajen, uden at nogen kunne forhindre det. De. der allerede var bundet. slog sig løs. så kun ca. halvdelen havde grimer på. At de ikke endte i havnebassinet. må tilskrives en ren tilfældighed. En enkelt løb ind i Esbjerg by og igennem adskillige lyskryds, før den blev indfanget. Der var ikke andet at gøre end hurtigst muligt at få gennet hestene løse op i lastbilerne og få smækket rampen op. Der var ikke tale om at kunne få nogen bundet. da det ville være det rene selvmord at begive sig op til 10 heste. der var totalt vilde og slog med både for og bagben. I vores lastbil var der smuttet en hoppe med op. som slet ikke skulle med os. og som vi senere måtte køre til Mols og bytte med stort besvær og opfindsomhed.

På kajen var vi de eneste "private", da de store lastbiler korte enten for danske hestehandlere eller for nogle Østrigere. hvis panikslagne heste havde endnu 14-1500 km foran sig.

Knap var den sidste hest losset. før skibet sejlede igen med endnu godt 200 heste. der befandt sig i et lastrum længere nede. De havde endnu en uges sejlads foran sig til Belgien. hvor de skulle slagtes. Når man betænker, at temperaturen i det neder­ste lastrum kan nærme sig 25 - 30 grader, at hestene står i næsten totalt mørke. og når man så det rådne ælte. som befandt sig på det åbne dæk, overskyllet med saltvand, som hestene blev fodret med under betegnelsen "hø", kan det vel næppe undre nogen. at man begynder at betvivle SIS' kompetence til at fragte heste på en forsvarlig måde.

Nu vil nogen måske hævde. at vi er nogle overhysteriske og pylrede individer. der

overdriver helt vildt. men faktum er, at en af hopperne kun overlevede en uge efter transporten. Hoppen havde på hele turen ikke fået en dråbe vand! Dyrlægen prøvede at tilføre væske til den direkte med en kanyle. men alt var allerede gået i stå, og hoppen ravede rundt som en syg høne. Kort efter var både hoppen og dens ufødte l døde! Det skal lige bemærkes. at den. forsikring, man tegner. kun dækker, hvis skibet går ned (hvilket måske heller ikke er usandsynligt). Da hoppen levede en lille uge efter hjemkomsten. må ejeren selv bære tabet og betale dyrlægeregningen. De resterende hopper virkede også meget apatiske. men blev reddet ved intensiv over­vågning og har det godt i dag.

En uge efter kom Freyr f. Flugumyri hjem med fly, efter at man fra SIS's side havde forsøgt at presse os til at få ham sejlet herned, hvilket vi heldigvis havde nerver nok til at sætte os imod. Han var i topform, da vi hentede ham i Kastrup efter flyveturen på 3 timer, og begyndte i modsætning til hopperne straks at æde.

Pris for sejlturen: 3.500 kr. + forsikring og div. Pris for flyveturen: 4.000 kr. alt incl.

Hvem vil være bekendt at spare 500 kr. på hestens bekostning?

Vi appellerer indtrængende til folk, der skal have heste ned fra Island her til foråret, om at tænke sig om en ekstra gang, før man lader dem sejle. Tænk på, at I skal have hesten i mange år, og der skal en meget stærk psyke til, for at en hest ikke bliver mistroisk og fjendtlig - ja, måske kommer til at lide af klaustrofobi, hvilket ikke er et ukendt fænomen for ejere af ældre, importerede heste. i

Vi hører gerne om andres erfaringer med transport fra Island, og kommentarer modtages med tak.

 

                        Anne Rosendal                       
Mette Møller                        Mette Logan


 

Buskas første hjem i Danmark

Mette Møller havde bla. købt Buska som var ifolet og kort tid efter fik hingstefølet  Hugin f. Tornsbjerg d. 03.06.1987, kort efter blev hun sendt til hingst ved Freyr f. Flugumýri hos Anne Rosendal.
Mens Buska var ved hingst, blev hun købt af Lilian Kahr på Bjørnhøj.

Buskas næste hjem Bjørnhøj.

Buska ville blive hos hingsten og kunne ikke læsses, da hun var sidste hoppe hos hingsten, blev der sendt bud efter forstærkning hos Mette Logan som havde ridelejr og med alt det mandskab lykkedes det at læsse Buska og Hugin, de kom hjem til Bjørnhøj, men vanskellighederne var ikke overstået.